|
|
Lån  


 
Annonce:


Fodboldlandshold
Danmarks fodboldlandshold eller landsholdet er et hold udvalgt af Dansk Boldspil-Union (DBU) blandt alle danske fodboldspillere til at repræsentere Danmark i internationale fodboldturneringer arrangeret af FIFA og UEFA samt i venskabskampe mod andre nationale fodboldforbunds udvalgte hold.

Historie:

Den første officielle danske landskamp blev spillet d. 19. oktober 1908 i forbindelse med de Olympiske Lege i London, hvor Danmark slog Frankrigs andethold 9-0 i turneringens kvartfinale. I turneringens semifinale slår Danmark det fransk førstehold med hele 17-1 og den danske angriber Sophus "Krølben" Nielsen scorer 10 mål.

Det store gennembrud for dansk landsholdsfodbold kommer, da holdet kvalificerer sig til EM i 1984 ved bl.a. at slå England 1-0 på Wembley. I slutrunden i Frankrig viser Danmark spil i verdensklasse og bliver først slået ud i semifinalen, hvor Spanien vinder på straffesparkskonkurrence. Holdets præstationer skaber fodbold-eufori i Danmark og tusindvis af danskere valfarter til Frankrig for at følge holdet. For at markere en klar afstandtagen til de voldelige hooligans døber de danske fans sig roligans - et navn, der sammen med klaphatten siden har været forbundet med de danske fans.

Danmark kvalificerer sig også til VM i Mexico to år senere og hele Danmark synger med på holdets slagsang Re-Sepp-ten. Landsholdet vinder sympati i hele verden, da man med frisk angrebsfodbold vinder sin indledende pulje med maksimumpoint efter at have besejret Skotland, Uruguay og Vesttyskland. Det er således ikke uden grund at holdet får kælenavnet Danish Dynamite. I ottendedelsfinalen går det dog helt galt, da holdet taber 5-1 til Spanien.

EM i 1988 bliver afdansningsballet for Danish Dynamite-holdet. Selvom Danmark kvalificerer sig til slutrunden i Vesttyskland taber holdet alle sine indledende kampe og slutrunden bliver endestationen for flere af bærende spillere som Preben Elkjær, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Søren Lerby.

I den efterfølgende opbygningsfase misser landsholdet lige netop kvalifikationen til VM i 1990, da holdet ude taber til Rumænien. Også kvalifikationen til EM i 1992 glipper, da holdet slutter efter Jugoslavien i kvalifikationsgruppen. På grund af krigen i Jugoslavien beslutter det internationale samfund imidlertid at iværksætte en sportslig boykot af Jugoslavien og Danmark kommer med kort varsel med til slutrunden i Sverige som reserve.

Ved slutrunden skaber det undertippede danske landshold en af alletiders største fodbold-sensationer, da holdet bliver Europamester ved at slå Tyskland 2-0 i finalen. Peter Schmeichel, Brian Laudrup, John "Faxe" Jensen og anfører Lars Olsen er nogle af de bærende spillere på træner Richard Møller Nielsens hold, der kan løfte EM-trofæet 26. juni 1992. Holdet modtages ved hjemkomsten til Danmark på Rådhuspladsen i København af flere hundredetusinde fans.

Triumfen bliver dog en enlig svale for Richard Møller Nielsen. Det lykkedes ikke at vinde kvalifikation til det efterfølgende VM i USA, og da holdet skal forsvare EM-titlen ved slutrunden i England i 1996 lykkedes det ikke at gå videre fra den indledende pulje.

Først ved VM i 1998 i Frankrig lykkedes det atter det danske landshold at vise glimt af storhed. Michael Laudrup, der p.g.a. uenigheder med Richard Møller Nielsen havde været været væk fra holdet i en periode, førte som anfører Bo Johanssons hold til det bedste danske VM-resultat nogen sinde. Efter 4-1 sejr over Nigeria i ottendedelfinalen blev Danmark besejret 3-2 i kvartfinalen af Brasilien i en tæt og velspillet kamp.

Ved EM i 2000 i Holland/Belgien skuffede Danmark igen, da holdet tabte alle sine indledende kampe med samlet 0-8.

Herefter overtog de to gamle landsholdsanførere Morten Olsen og Michael Laudrup ledelsen af landsholdet som hhv. landstræner og assistenttræner. Det lykkedes at vinde kvalifikation til VM i 2002 i Japan/Sydkorea og holdet nåede ottendedelsfinalen ved bl.a. at besejre de regende verdensmestre fra Frankrig i den indledende pulje. I ottendedelsfinalen tabte holdet dog klart 3-0 til England.

Det lykkedes også Morten Olsens tropper at sikre Danmark en plads ved EM-slutrunden i 2004 i Portugal. Her blev kvartfinalen endestationen, da holdet blev slået 3-0 af Tjekkiet.

Det lykkedes ikke Danmark at kvalificere sig til VM i 2006 i Tyskland, da holdet sluttede på 3. pladsen i kvalifikationspuljen efter Ukraine og Tyrkiet.

Landsholdsspillere

* Topscorere (top 10):
1. Poul "Tist" Nielsen - 52 mål i 38 kampe
2. Jon Dahl Tomasson - 50 mål i 96 kampe
3. Pauli Jørgensen - 44 mål i 47 kampe
4. Ole Madsen - 42 mål i 50 kampe
5. Preben Elkjær - 38 mål i 69 kampe
6. Michael Laudrup - 37 mål i 104 kampe
7. Henning Enoksen - 29 mål i 54 kampe
8. Ebbe Sand - 22 mål i 66 kampe
9. Michael Rode - 22 mål i 40 kampe
10. Brian Laudrup - 21 mål i 82 kampe
* Flest kampe (top 10):
1. Peter Schmeichel - 129 kampe
2. Thomas Helveg - 108 kampe
3. Michael Laudrup - 104 kampe
4. Morten Olsen - 102 kampe
5. Jon Dahl Tomasson - 95 kampe
6. John Sivebæk - 87 kampe
7. Jan Heintze - 86 kampe
8. Lars Olsen - 84 kampe
9. Brian Laudrup - 82 kampe
10. Martin Jørgensen - 80 kampe

Landstrænere

* 1956 - 1961 Arne Sørensen
* 1962 - 1966 Poul Petersen
* 1967 - 1967 Ernst Netuka/Erik Hansen
* 1968 - 1969 Henry From/Erik Hansen/John Hansen
* 1970 - 1975 Rudi Strittich
* 1976 - 1979 Kurt Nielsen
* 1979 - 1990 Sepp Piontek
* 1990 - 1996 Richard Møller Nielsen
* 1996 - 2000 Bo Johansson
* 2000 - 20?? Morten Olsen
Slutrunder med dansk deltagelse

Olympiske Lege (OL)

* 1906 Athen mellemlege, Guld-medalje
* 1908 London, 19.-24. oktober - Sølv-medalje
* 1912 Stockholm, 29. juni-4. juli - Sølv-medalje
* 1920 Antwerpen, 28. august-5. september
* 1948 London, 31. juli-13. august - Bronze-medalje
* 1952 Helsinki, 19. juli-2. august
* 1960 Rom, 26. august-10. september - Sølv-medalje
* 1972 MŁnchen, 28. august-10. september
* 1992 Barcelona, 24. juli-8. august

Europamesterskaber (EM)

* 1964 Spanien, 17.-21. juni
* 1984 Frankrig, 12.-27. juni
* 1988 Vesttyskland, 10.-25. juni
* 1992 Sverige, 10.-26. juni - Guld-medalje
* 1996 England, 8.-30. juni
* 2000 Belgien/Holland, 10. juni-2. juli
* 2004 Portugal, 12. juni-5. juli

Verdensmesterskaber (VM)

* 1986 Mexico, 31. maj-29. juni
* 1998 Frankrig, 10. juni-12. juli
* 2002 Sydkorea/Japan, 31. maj-30. juni









Kategorier på sider:

Fodboldbutik Italien landshold Danmarks ishockeylandshold Sportsskade Danmarks hndboldlandshold for mnd Landshold diverse 2 Sportsprodukter Kampagnetilbud Sportsudstyr Danmark landshold diverse Danmarks hndboldlandshold for damer Fodboldlandshold Landshold diverse Brasilien landhold


 Du er her: Landshold - Netannoncer Landshold -